Kvalitetsudviklingssystem for Varde Gymnasium_

Kvalitetsudviklingssystem for Varde Gymnasium

Kvalitetsudviklingssystemet

Kvalitetsudviklingssystemet for Varde Gymnasium og HF er baseret på kvalitetsudvikling og resultat- vurdering, som vi opfatter som tæt forbundne størrelser. Således må skolens fremadrettede arbejde altid tænkes sammen.


Varde Gymnasiums kvalitetsudviklingssystem bygger på følgende komponenter:

  • Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering (nr. 23 - 11. januar 05), Vejledning til bekendtgørelse nr. 23 af januar 2005 (januar 2006)
  • STX-bekendtgørelsen kap. 11: Intern evaluering HF-bekendtgørelsen kap. 6: Intern evaluering
  • Undervisningsmiljøvurdering (UMV) Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Arbejdspladsvurdering (APV)
  • Varde Gymnasiums virksomhedsgrundlag (overordnet målsætning, vision, strategi, værdier)
  • Arbejdet i skoleudviklingsudvalget
  • Arbejdet i målsætningsudvalget
  • Den daglige, kontinuerlige og dialogbaserede skoleudvikling og evaluering


Kvalitetsudviklingssystemet inddrager såvel elever/studerende, medarbejdere, skoleledelse og skolebestyrelse som leverandører og aftagere i arbejdsprocessen.

Det helt centrale genstandsområde er skolens hverdag, men dertil kommer nogle særlige fokuspunkter:

  • overgangen fra grundskole til gymnasial ungdomsuddannelse
  • sammenhæng med behov og erfaringer i de videregående uddannelser
  • de studerendes overgang til og fordeling på de videregående uddannelser - ajourføring af lærernes/medarbejdernes kvalifikationer
  • indberetninger fra censorer og eventuelle eksterne evalueringer


Kvalitet

Kvalitet handler om bevidst forandring og udvikling. Kvalitetsudvikling er:

  • permanent - der skal hele tiden være udviklingsarbejde i gang - systematisk - den skal være et led i en overordnet plan
  • effektiv - den skal være baseret på evaluerbare mål
  • synlig - den skal være et anliggende for hele skolen

Det er væsentligt, at kvalitetsudviklingsarbejdet bygger på et fælles kvalitetsbegreb og en grundlæggende fælles kvalitetsforståelse.

VG’s ledelse påbegynder og understøtter løbende processen, som bygger på en bredt forankret dialog, så der ikke kun er tale om at opbygge et system, men om at grundfæste en fælles kultur.


Selvevaluering

Ved selvevaluering forstår vi indsamling af information og kontinuerlige, systematiske og kritiske dis- kussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold. Selvevalue-ringen foregår løbende på alle niveauer:

  1. elev – lærerniveau
  2. kollega-/medarbejderniveau
  3. organisationsniveau

Det er væsentligt at sammenkæde de forskellige niveauer, så arbejdet med kvalitetsudvikling og resultat- vurdering kommer til at udgøre en helhed.

Det er væsentligt, at alle på skolen udvikler en organisationsbevidsthed og engagerer sig i de fælles dis- kussioner om VG’s fremtid og retning. De reflekterende og refleksive arenaer både i form af mindre arbejdsgrupper/teams og større fora, hvor erfaringer, problemer og muligheder i kvalitetsudviklingsar- bejdet drøftes, er selve nøglen til det pædagogiske udviklingsar-bejde og undervisningen af eleverne / elevernes læring (skolens kerneydelse).


Evalueringskategorier og evalueringsformer

I evalueringsprocessen indgår følgende evalueringskategorier:

  • brugerorienteret evaluering
  • målopfyldelsesevaluering (at vi gør det)
  • effektevaluering (hvordan det, som vi gør, virker)


I evalueringsprocessen benytter vi følgende evalueringsformer:

1. summativ evaluering

deklarerende præstation/kompetence kontrol

slutpunkt elev-/medarbejderevaluering bedømmelse

2. formativ evaluering

diagnostiserende læreproces udvikling

proces selvevaluering refleksion


VG har valgt primært at gøre brug af den formative evaluering, hvor evalueringsprocessen er markant fremadrettet. Vi opfatter den formative evaluering og den dermed forbundne tænkemåde som en kreativ læringsproces, som et møde mellem teori og praksis.

Samtidens krav om kvalitetsudvikling er omfattende. Samfundets behov for resultatvurdering er markant. Som en moderne og udviklingsorienteret skole tager VG udfordringerne op, idet vi sætter fokus på det daglige arbejde og hele tiden opererer ud fra et lav-bureaukratisk udgangspunkt.


Procedure

1. Evaluering af studieplanen for den enkelte klasse

De overordnede elementer i studieplanen (timetal, placering, arbejdsformer, skriftligt arbejde, projekter, elevernes opbygning af faglige, almene og personlige kompetencer)

Planlægning og gennemførelse af undervisningen i de enkelte fag og i fagenes samspil

Lærerteamet gennemfører evalueringen efter grundforløbet og efter hvert skoleår. Såvel elever som lærere deltager i evalueringen. Resultaterne drøftes med eleverne i klassen, og de øvrige lærere orienteres.

Det benyttede evalueringsmateriale og evalueringsresultaterne afleveres til skolens ledelse til orientering.


2. Evaluering af større projekter

Alle større projekter evalueres særskilt, og resultaterne forelægges rektor.


3. Løbende evaluering af de studerendes udbytte af undervisningen

Lærerne i de enkelte fag og faglige samspil evaluerer løbende, dog mindst én gang pr. semester, elevernes udbytte af undervisningen og informerer eleverne og i fornødent omfang klassens øvrige lærere, lærerteamet og skolens ledelse om resultaterne.

Evalueringen sker både ud fra uddannelsens generelle mål og ud fra mål og bedømmelseskriterier i fage- nes læreplaner.

Evalueringen skal sikre, at eleverne får et klart billede af deres stærke og svage sider og deres fremskridt, og danne grundlag for vejledning af den enkelte elev m.h.t. såvel faglige som almene og personlige kom- petencer. I denne forbindelse vil det ofte være naturligt med et tæt samarbejde mellem faglæreren og læ- rerteamet, der har ansvaret for den overordnede studieplan og dermed også for udviklingen af elevernes generelle kompetencer.

Resultaterne af evalueringen drøftes med klassen og med den enkelte elev og anvendes som udgangspunkt for en justering af undervisningen.


4. Karakterer og prøver i gymnasiet

I de enkelte fag afgives der standpunktskarakter to gange årligt og årskarakter efter hvert skoleår.

I forbindelse med afgivelsen af standpunktskarakterer samt ved afslutningen af skoleåret finder der en drøftelse af den enkelte elev sted med henblik på en vurdering af elevens mulighed for at gennemføre ud- dannelsen.

I 2g udarbejdes der en opgave i et samarbejde mellem 2 - 3 studieretningsfag samt en opgave i dansk og/eller historie. For begge opgaver gives der én intern karakter.

Ved afslutningen af 2g er der skriftlig årsprøve i dansk, engelsk og A-niveau-fag undtagen historie. I eksamensperioden i 1g og 2g gennemføres der tilsammen 5 mundtlige eksaminer og årsprøver.

I fag med skriftlig prøve afholdes der terminsprøve i det skoleår, faget afsluttes.

Studentereksamen omfatter 10 prøver (for elever, der starter pr. 1/8 2010 eller senere, dog kun 8) og et studieretningsprojekt. Undervisningsministeriet foretager udtræk for den enkelte elev både mht. mundtlige og skriftlige prøver. Der afholdes altid prøve i almen studieforberedelse (synopsis og mundtlig prøve).


5. Karakterer og prøver i hf

Der gives ikke medtællende årskarakterer; men lærerne giver to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt. Vurderingen bygger på standpunktskarakterer, skriftlige opgaver eller anden konkret dokumentation. En gang pr. semester og ved afslutningen af 1hf foregår en drøftelse i lærersamlingen af den enkelte kursist med henblik på en vurdering af dennes mulighed for at gennemføre uddannelsen.

I løbet af sidste semester før en skriftlig eksamen får kursisterne tilbud om at deltage i en terminsprøve.

Til en samlet hf-eksamen skal den enkelte kursist aflægge følgende prøver:

Mundtlig prøve i de obligatoriske fag og faggrupper bortset fra idræt

Skriftlig prøve i de obligatoriske fag dansk A, engelsk B og matematik C

Mundtlig og eventuelt skriftlig prøve i 2 - 4 valgfag

Større skriftlig opgave

Eksamensprojekt (synopsis og mundtlig prøve)


6. Løbende evaluering af undervisningen

  • Evalueringen er et integreret led i den daglige undervisning
  • Evalueringen har karakter af et forløb
  • Evalueringen gennemføres med en begrundet systematik
  • Evalueringen involverer elevens refleksion om egen læring og styrker elevernes aktive rolle i undervisningen
  • Evalueringen understøtter lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og vejledningen af den enkelte elev


7. Evaluering af undervisningen

Det enkelte lærerteam foretager en evaluering af undervisningen mindst én gang pr. skoleår. Teamet kan selv vælge forskellige evalueringsfelter, men følgende to temaer skal være tilgodeset:

1. Hvordan understøtter undervisnings- og arbejdsformerne overgangen fra

grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet?

2. Hvordan understøtter undervisnings- og arbejdsformerne uddannelsens formål?

I evalueringsarbejdet kan SMTTE-modellen benyttes (Se bilag 3 og bilag 4). Efterbehandling og eventuel udarbejdelse af opfølgningsplan: Elever/studerende - lærere

Det benyttede/udarbejdede evalueringsmateriale, evalueringsresultaterne og eventuelle opfølgningsplaner indleveres til skolens ledelse til orientering.


Som et summativt supplement til den løbende evaluering af de studerendes udbytte af undervisningen og til evaluering af undervisningen (elementerne 3 og 7) vil vi desuden gøre brug af et uddrag fra elevspørge- skemaet i “Standarder og profiler” (1998). Da vi på skolen vælger at lægge hovedvægten på formative evalueringsformer, vil dette skema ikke blive benyttet generelt (alle klasser/hold, alle fag). Rektor udvæl- ger klasser/hold og fag og udleverer skemaerne.

Efterbehandling og udarbejdelse af handleplan: Elever/studerende - lærere - ledelse Se bilag 6: “Standarder og profiler.”


8. Løbende overvejelser i forbindelse med skolens virksomhedsgrundlag

Ledelse, medarbejdere og elever/studerende skal hele tiden være med til at videreudvikle skolens virk- somhedskultur og sikre, at der er en overensstemmelse mellem virksomhedsgrundlagets overordnede mål- sætning, vision, strategi samt værdier og skolens praksis / hverdag.


9. Evaluering af de specifikke skolemål for de enkelte skoleår

Hvert år udarbejder skolens målsætningsudvalg i forårssemestret specifikke mål for det kommende skole- år, ligesom der finder en evaluering af det foregående skoleårs målsætning sted.


10. Skoleudviklingsudvalgets løbende evaluering af skoleårets gang

Skoleudviklingsudvalget retter blandt andet fokus mod de fornyende og udviklende aktiviteter.


11. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Hvert 2. - 3. år afholder ledelsen en Medarbejderudviklingssamtale med den enkelte lærer med udgangs- punkt i et samtalepapir udarbejdet af ledelsen. Medarbejderudviklingssamtalerne har til formål at sikre en løbende evaluering af medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer under hensyntagen til skolens ud- viklingsplaner.


12. Arbejdspladsvurdering (APV)

Hvert 3. år afholder ledelsen i samarbejde med Sikkerhedsudvalget en Arbejdspladsvurdering, som omfat- ter det psykiske, fysiske og æstetiske arbejdsmiljø.


13. Undervisningsmiljøvurdering (UMV)

Hvert 3. år afholder ledelsen i samarbejde med Elevrådet en Undervisningsmiljøvurdering, som omfatter undervisningens indhold og form, de sociale aktiviteter på skolen samt det psykiske, fysiske og æstetiske miljø.


Selvevalueringens virkning på nøgleområder

Som det fremgår af de foregående sider, er det hensigten gennem et bevidst evalueringsarbejde på alle tre niveauer og med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og uddannelsens formål at udvikle og forbedre den daglige undervisning. De primære aktører er eleverne og lærerne i den daglige undervisningssituation, men der ligger også et udviklingspotentiale i det kollegiale samarbejde og den gensidige inspiration og støtte såvel som i ledelsens nærvær og handlemuligheder.

På det overordnede plan er det ledelsens opgave - i samarbejde med skoleudviklingsudvalget og i dialog med alle skolens interessenter - at følge det daglige arbejde, at analysere de generelle problemer og gen- nem nye initiativer at sikre optimale vilkår for en fortsat udvikling.

Et andet vigtigt organ er målsætningsudvalget, som i det årlige arbejde med evaluering og fastlæggelse af nye handlemål med udgangspunkt i selvevalueringsresultaterne fra de tre niveauer sikrer, at overblikket fastholdes, og at der stadig udstikkes nye mål.


Opfølgningsplaner

Mindst hvert tredje år laves der opfølgningsplaner, der hviler på dokumentation fra selvevalueringen, og som skrives ind i kvalitetsudviklingssystemet. Opfølgningsplanerne indeholder ændringsbehov, løsnings- forslag, kvalitetsmål og konkrete handlingsbeskrivelser.