Forsvarsstudieretning STX
I en tid hvor Danmarks forsvar og sikkerhed for alvor står højt på dagsordenen, har Varde Gymnasium indgået et særligt samarbejde med Danske Artilleriregiment i Oksbøl, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole i Varde og Hjemmeværnet i Oksbøl om at udbyde en unik STX forsvarsstudieretning for elever, der starter på Varde Gymnasium i august 2025.
Forsvarsstudieretningen byder udover undervisning på Varde Gymnasium også på særligt tilrettelagte forløb på Forsvarets kaserner og giver kommende elever mulighed for at prøve soldaterlivets mange aspekter. Eleverne får gennem de tre år desuden stor viden om og forståelse for forsvars- og sikkerhedspolitik samt samfundets samlede beredskab.
Fagene på studieretningen vil alle være tonede efter samarbejdet med Forsvaret og Hjemmeværnet, og studieretningsfagene vil være samfundsfag A og engelsk A/matematik A koblet med bl.a. idræt, sprog, psykologi, naturgeografi og de mange andre valgfag, som Varde Gymnasium tilbyder.
Er du interesseret i at høre mere om Forsvarsstudieretningen på Varde Gymnasium er du velkommen til at skrive til post@vardegymnasium.dk eller ringe på 75221611
(Foto: Flyvevåbenets fototjeneste)
Learn More