Oversigt

Individuel rundvisning på Varde Gymnasium - når det passer dig _

Individuel rundvisning

Ønsker du dig en individuel guidet rundtur på Varde Gymnasium? Så kan du nu booke en rundvisning ved at kontakte Malene Mørch (MM@vardegymnasium.dk eller 75221611). Måske tror du, at Varde Gymnasium kunne være en mulighed for dig? Du kan booke en rundvisning på et tidspunkt, der passer dig og måske også dine forældre. Det er også muligt at booke tider i weekenden.

Når du kommer på besøg på Varde Gymnasium vil én af vores uddannelsesledere vise de fantastiske rammer for undervisningen og gymnasielivet frem. Undervejs vil du høre om studieretningerne på STX og/eller fagpakkerne på HF og få svar på alle dine spørgsmål til livet på Varde Gymnasium.

Måske ved du allerede, at du er interesseret i at blive elev på Varde Gymnasium? Eller også vil du bare gerne vide mere om, hvad en STX eller HF på Varde Gymnasium er? Uanset glæder vi os til at vise dig rundt og hjælpe dig på vej til at blive afklaret om det rigtige uddannelsesvalg for dig.

Virtuel rundvisning

Du kan allerede nu få en virtuel rundvisning, hvor du kan se nærmere på noget af alt det, vi kan tilbyde dig på Varde Gymnasium.

Du kan også se videoen nedenfor, hvor du kan se optagelser fra dagligdagen på Varde Gymnasium samt høre, hvad vores elever synes om at gå på VG.