Engelsk A, Spansk Begynder A og Tysk fortsætter B

Denne studieretning henvender sig til dig, der gerne vil udforske kultur, sprog, politik og samfundsforhold på tværs af kontinenterne. Studieretningen giver dig de bedste forudsætninger for at kunne begå dig i den globaliserede verden, samtidig med at den kvalificerer dig til mange videregående uddannelser.

Fagene
Denne studieretning giver dig, som den eneste 3 sprog på så højt niveau, at de obligatoriske krav om matematik B og naturvidenskab B er ude af kraft.
I sprogfagene vil du komme til at arbejde med forskellige landes kulturer, sprog, medier og samfundsforhold. Du vil lære at forstå det talte sprog, at kunne samtale og diskutere et emne samt at kunne skrive på de forskellige sprog. Ved at lære flere sprog vil du få lettere ved at forstå sprogenes opbygning, og det vil gøre dig bedre både mundtligt og skriftligt.

Eksempler på emner og projekter
Ideen med studieretningen er dels at sprogene læses hver for sig, men også at de indgår i tværfaglige forløb. I den daglige undervisning vil du ud over sproget beskæftige dig med analyse af tekster, musik, film og andre medier. Desuden arbejder man også på tværs af fagene.

Macaque in the trees
Studietur til Spanien

Eksempler på tværfaglige forløb
Medier og magt: Sammenligning af reklamer fra forskellige kulturer. Ungdomskulturer: Hvad betyder opvækst under forskellige forhold for unges identitet og kultur? Fx. London, Berlin, Madrid, New York, Los Angeles?
Indvandring/udvandring: Hispanics i USA. Arabere i Europa, indere og vestindere i England og udvandring fra Europa i det 20. århundrede, flygtningestrømme.
Turisme, sport og fritid: Fodbold, tyrefægtning, baseball, cykling og andre fritidsaktiviteter i de forskellige lande.
Tværfaglige tekster: Eventyr, drama, noveller, film og blogs fra internettet.
Storbyliv og arkitektur: Postmoderne bebyggelser i Berlin og London, Gaudí i Spanien. 

“ Fordi man stadig gerne vil bygge videre på tysk fra folkeskolen, men samtidig lære spansk, fordi det er et nyt spændende sprog. Fordi vi lever i en stadig voksende globaliseret verden, hvor sprog og kultur har stor betydning for at forstå og omgås hinanden på tværs af landene. Læren om kultur og sprog fremmer forståelsen for verden i dag. Ved at vælge den studieretning åbner du døre ud til hele verden.””

Ekskursioner, studieture mv.
Studieretningen giver dig gode muligheder for ekskursioner i forbindelse med de tværfaglige emner, du vil komme til at gennemgå - både i og uden for Danmark. Der vil også være gode muligheder for studieture, evt. med udveksling, og interessante gæstelærere vil kunne indgå. Med denne uddannelse opnår du en interkulturel forståelse, som er efterspurgt inden for medier, kommunikation, industri, turisme og mange andre områder.

Fremtidsmuligheder
Studieretningen giver dig blandt andet adgang til uddannelser som: Medievidenskab, journalistuddannelsen, sprog i kombination med kommunikation og/eller marketing, amerikanske studier, latinamerika-studier eller europæiske studier, sprog og kultur på universitetet, translatøruddannelsen.

Oversigt over alle fagene på studieretningen

Indlæser Instagram billeder...