Matematik A, Fysik A og Kemi B

Denne studieretning henvender sig til dig, der har lyst til at undersøge og få en dybere forklaring på naturvidenskabelige fænomener og teknologiske problemstillinger, som du møder i hverdagen. Når du undersøger naturvidenskabelige fænomener, er du ofte nødt til at trække på både på viden fra matematik, fysik og kemi. Du får matematik på A niveau og mulighed for at vælge fysik op på A-niveau.

Macaque in the trees
Forsøg med lys i fysikundervisning

Brug af IT
På studieretningen har vi taget konsekvensen af, at de fleste elever har adgang til en bærbar computer og vil som platform for studieretningsfagene matematik, fysik og kemi anvende computerbaserede matematikprogrammer f.eks. Maple eller TI-Nspire samt Pasco Capstone til databehandling i fysik og kemi. Du vil hermed også få mulighed for at bruge computeren i den øvrige daglige undervisning.

Arbejdsformer
Det eksperimentelle vil være en fremtrædende arbejdsform, og du vil komme på ekskursioner til virksomheder og højere læreanstalter, som f.eks. SVS Esbjerg, Bryggeriet S. C. Fuglsang, Steno­museet i Århus eller DESY (partikelfysik i Hamborg). Vores samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg vil du kunne få glæde af i forbindelse med naturvidenskabelige camp-arrangementer og større opgaver. Skolen deltager i landsdækkende konkurrencer i alle fagene: Georg Mohr i matematik, Kemi-OL og Fysik-OL.

Matematik
Matematik er et talsprog og et værktøj, som er unik til at beskrive og undersøge fænomener med. I foreningen mellem talsprog og talesprog opnår kommunikation og formidling et højere niveau. Vi vil gerne give dig et indblik i matematik, der går i selvsving i sit eget univers over verdens smukkeste formel, men i høj grad også hvad matematik rent praktisk kan bruges til. Hvis du kan din matematik, lader du dig svært manipulere af journalister, kviklånsselskaber, meningsmålingers resultater og gyldighed, real- og pengeinstitutters mange tilbud eller du vil måske bare gerne vide: Hvorfor Achilleus alligevel vinder kapløbet over skildpadden - det er alt sammen noget som vi kan give dig svar på. Matematik og fysik er særlig tæt forbundne fag. Matematik på et højere niveau forudsætter et højt abstraktionsniveau, der konstant må trænes.

Macaque in the trees
Naturvidenskabsfestivl på VG

Fysik A
Faget beskæftiger sig både med det mindste og det største i universet, som f.eks. atomer og stjerner. Undervisningen er et samspil mellem teori og arbejde i laboratoriet. Der benyttes blandt andet vektorer, differential- og integralregning i samarbejde med matematik. Mange fænomener og spørgsmål fra hverdagen, som du måske har undret dig over, vil naturligt være emner, som vi kan inddrage i fysikundervisningen. F.eks. falder tunge legemer hurtigere end lette legemer? Hvorfor er farverækkefølgen i den primære regnbue omvendt farverækkefølgen i den sekundære regnbue? Hvorfor fryser en sø oppe fra og ned? Hvordan virker en laser? Hvorfor virker ABS-bremser bedre end almindelige bremser? Fysik på et højere niveau forudsætter matematiske færdigheder

Kemi B
Kemiens verden er de små tings verden og handler blandt andet om grundstoffer placering og forudsigelser derudfra med hensyn til kemiske reaktioner og kemiske bindinger.  Der arbejdes med syrer og baser og hvad der egentligt sker under reaktionerne. Der beregnes pH og arbejdes med at kunne kontrollere en reaktion eller i hvert fald forudsige noget om den hastighed, hvormed reaktionen forløber.

I arbejdet er eksperimentet meget vigtig. Det knytter teorien sammen med praksis, og nye centrale spørgsmål melder sig, for eksempel om, hvordan man arbejder forsvarligt med kemikalier, hvad man gør ved affaldet, og hvordan kemi har indflydelse på idrætsudøverens præstation. Her er det væsentligt at knytte forbindelsen mellem hverdag og fag.

Med både Matematik A, Fysik A og Kemi B har du adgang til næsten alle uddannelser. Enkelte steder har du dog brug for enten Kemi A eller Engelsk A, hvilket er muligt på denne studieretning via valgfagene.

Oversigt over alle fagene på studieretningen

Indlæser Instagram billeder...