Livet på skolen _

Livet på Varde Gymnasium slutter ikke, når undervisningen er slut. Her er masser af spændende frivillige aktiviteter på tværs af årgange og studieretninger, som først starter efter 4. modul, og som vi glæder os til, at du bliver en del af.

Idræt
Hvis du er glad for fysisk udfoldelse og fællesskab, så er frivillig idræt måske noget for dig. Alle kan deltage – det er lysten og ikke evnen, der er i fokus. Og med skolens nye sportshal har vi de lækreste faciliteter til at træne og hygge.

Musik
Skolens flotte Musikhus er åbent for alle efter skoletid. Her kan du spille og synge sammen med andre. Der er mulighed for kor, sammenspil og studieproduktion med andre musikalske elever samt optræden til flere af VG’s arrangementer.

Musical
Hvert år opsætter elever fra alle årgange et stort teaterstykke, som tit både har dans, musik og skuespil. Alle har mulighed for at være med, også selvom man måske ikke har lyst til at stå på scenen. Der er nemlig altid brug for makeupartister, scenografer, og lyd- og lysfolk. Skoleteater på VG er en fantastisk måde at møde nye venner på tværs af studieretninger og årgange.

Musical

Varde Gymnasium laver hvert år en flot teateropsætning med teater, musik og sang


Warwath
Elevernes festudvalg hedder Warwath, og de står for ca. 5 fester samt et antal caféer om året. Her kan man feste, danse, snakke og hygge sammen med sine klassekammerater – eller ham/hende den søde fra 2.g. Husk, at du også selv har mulighed for at være med i Warwath. Det kan du høre mere om på Elevernes Stormøde i august.

Mercurius
Skolens elevblad hedder Mercurius, og det er skrevet af elever for elever. Her kan du læse om små og store begivenheder på VG, samt se billeder fra diverse arrangementer og læse sjove citater. Du kan også selv blive skribent for Mercurius. Hør mere på Elevernes Stormøde i august.

Elevråd
Ønsker du at have medbestemmelse i skolens udvikling og at være en del af et godt fællesskab på tværs af årgange og studieretninger, så er VGs elevråd måske noget for dig. Meld dig som din klasses elevrådsrepræsentant og vær med til at forme VGs fremtid

Har du selv andre forslag til frivillige aktiviteter, så er vi på VG altid klar på at prøve noget nyt!

Musik

Skolens nye Musikhus er åbent for alle efter skoletid. Her kan du spille og synge sammen med andre! Desuden hjælper musiklærerne dig altid gerne i gang med indstuderingen af et musikalsk indslag til en af skolens minikoncerter og sangsamlinger. Det frivillige musikarbejde bygger på den enkeltes engagement, men også på, at det som regel bliver lidt bedre, og i hvert fald lidt sjovere, når man er flere sammen.