Oversigt

HF Business _

Fagpakken: HF Business
med fagene: Samfundsfag B + Erhvervsøkonomi C

Hf Business er for dig, der drømmer om en karriere som iværksætter, selvstændig erhvervsdrivende eller måske en uddannelse indenfor handel og økonomi. I denne fagpakke har du samfundsfag B og erhvervsøkonomi C, som vil give dig et grundigt indblik i samfundsforhold, økonomiske sammenhænge og mekanismer samt erhvervsfaglige forhold.

I løbet af dit uddannelsesforløb vil du gennem praktik¬ og projektforløb få mulighed for i praktiske situationer at afprøve det, du lærer i klasseværet. Vi samarbejder f.eks. med en række virksomheder i Varde Kommune og ProVarde, samt en række videregående uddannelser på Erhvervsakademi Sydvest. Ud over dine fagpakkefag skal du vælge et valgfag på B-niveau. Det kunne f.eks. være matematik B, hvor du arbejder med problembehandling inden for matematikkens verden og opnår en solid forståelse for matematikkens anvendelse i vores samfund.

Fagpakken er et stærkt fundament for videreuddannelse indenfor økonomi, handel, it og erhverv samt tekniske uddannelser. Skulle du have lyst til helt andre fag, er der mange andre mulighed er i vores brede valgfagsudbud. Skulle du efter hf-uddannelsen ønske at uddanne dig videre inden for andre erhvervs- og professionsorienterede uddannelser, giver denne fagpakke dig også mulighed for det.Hf Business er for dig, der drømmer om en karriere som iværksætter, selvstændig erhvervsdrivende eller måske en uddannelse indenfor handel og økonomi. I denne fagpakke har du samfundsfag B og erhvervsøkonomi C, som vil give dig et grundigt indblik i samfundsforhold, økonomiske sammenhænge og mekanismer samt erhvervsfaglige forhold.

Oversigt over fagene i pakken

Fag på 1. år: Dansk A, Engelsk B, Kultur og samfundsfag (Historie B, Religion C og Samfundsfag C) Naturvidenskabelige fag (Kemi C, Naturgeografi C og Biologi C), kunstfag (Mediefag C, Idræt C, Billedkunst C eller Musik C) samt Matematik C

Fag på 2. år: Fagpakkefagene Samfundsfag B + Erhvervsøkonomi C, valgfag på B-niveau samt Dansk A, Engelsk B, Kultur og samfundsfag (Historie B, Religion C og Samfundsfag C)

Se hvordan de forskellige fag er fordelt på de to uddannelsesår

Valgfag

Uanset hvilken fagpakke du vælger, skal du i på første år have et kreativt fag på c-niveau. På VG kan du vælge imellem idræt, musik, mediefag og billedkunst, som du vælger, når du tilmelder dig uddannelsen. Derudover skal du på andet år have et valgfag på B-niveau.

Valgfag på B-niveau
Idræt, Biologi, Matematik, Naturgeografi, Mediefag, Kemi, Religion.