Bestyrelsesmøde 11. december 2024_
Referat for skolebestyrelsesmøde.
Møde: onsdag den 11. december 2024 kl. 16:00
Til stede: Jens Muff, Helle Møller Mikkelsen, Lars Teglgaard (formand), Oliver Kastaniegaard (elevrådsformand), Ida Riddersholm Lykke Sørensen (elevrådsrepræsentant), Mads Sandholt Nielsen (medarbejderrepræsentant), Mette Bech Hansen (medarbejderrepræsentant), Jens Frederik Justsen (rektor), Maja Mailund (referent).
Fraværende: Ole Holm Johansen
Mødet hævet: kl. 18.17
______________________________________________________________________
1. Meddelelser, herunder godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde
Rektor orienterede fra rektorårsmødet samt møde med Anni Mathiesen (V).
Rektor orienterede om finanslovsaftalens betydning for næste års budget.
Rektor orienterede om status på byggeriet.
Formanden bemærkede, at etableringen af EPX kan fordre mere samarbejde mellem campus-skolerne, og at det er vigtigt, at vi er medspillende i etableringen af EPX i Varde. Der var opbakning i bestyrelsen til et tættere samarbejde på Campus, og rektor og formanden vil tage initiativ til at mødes med HHX om EPX.
Referatet godkendt.
2. Nyt fra Pædagogisk råd
Mads Sandholt Nielsen orienterede om punkter fra Pædagogisk Råd, herunder besøg af Det Rullende Universitet den 21. januar, mens lærerne har pædagogisk dag samt brug af AI i forbindelse med 3g’ernes SRP.
3. Nyt fra Elevrådet
Elevrådsformanden fratræder og en ny formand forventes at blive valgt inden jul. Elevrådet bidrager med idéer til en studieretningsdag/temadag.
4. Studie- og ordensregler
Rektor orienterede om baggrunden for at justere skolens studie-/ordensregler. Punktet gav anledning til at drøfte skærmpolitik/-anbefalinger og muligt samarbejde på campus om dette.
Skolens studie-/ordensregler blev godkendt.
5. Budget 2024
Rektor gennemgik budgettet for 2024. Budgettet for 2024 ender med et større underskud end forventet, dvs. et underskud på 796.795 kr. Det øgede underskud kan primært tilskrives oprettelse af en ekstra 1g-klasse. Bestyrelsen godkendte budget 2024.
6. Budget 2025
Rektor gennemgik budgettet for 2025. Budgetteret overskud på 742.000 kr. Bestyrelsen godkendte budget 2025.
7. Strategi for finansiel risikostyring
Rektor redegjorde for princippet bag finansiel risikostyring.
8. Strategiproces
Rektor orienterede om nogle af de arbejdsgrupper, der er i dette skoleår. Ledelsen har været på strategikursus mhp. det videre arbejde med strategi i organisationen. Ledelsen udarbejder et ledelsesgrundlag. Bestyrelsen beder ledelsen om at være opmærksom på, hvordan den nuværende bottom-up strategi linkes til det videre strategiarbejde. Rektor pointerede, at strategien skal tage afsæt i kulturen på Varde Gymnasium.
9. Eventuelt
Rektor orienterede om muligheden for og rammerne i en bestyrelsesforsikring. Rektor foreslog, at det behandles som selvstændigt punkt på næste bestyrelsesmøde. Det bakkede bestyrelsen op om.
Rektor orienterede om personalia, hvor elevrådsrepræsentanterne forlod mødet (lukket punkt).