Bestyrelsemøde 19. december 2023_
Referat til skolebestyrelsesmøde
Referat bestyrelsesmøde tirsdag d. 19.12.2023 kl. 16.00
Tilstede. Lars Teglgaard, Jens Muff, Helle Møller Mikkelsen, Ole Holm Johansen, Mads Nielsen Cecilie Gullev Nielsen, Jens Frederik Justsen
1. Meddelelser
Rektor fortalte om væsentlige arrangementer siden sidste bestyrelsesmøde. Der var bl.a. dialogmøde med Varde UU, bevarelse af det forhøjede udkantstilskud frem til 2027, afholdelse af Campusfest og Campusdage. Introtur for alle 1.g. klasser til KBH samt borgermøde på VG mandag d. 4.12 med Varde Kommune som arrangør af Varde vision 2030.
2. Nyt fra pædagogisk råd
MN gennemgik de væsentlige ting fra sidste PR-møde, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvad PR skal bruges til fremadrettet. Desuden var der en debat om procedure for godskrivning af fravær og en diskussion om karaktergivning.
3. Nyt fra elevrådet
Cecilie redegjorde for, hvem der var blevet valgt som ny formand (Oliver 1vx) og næstformand (Caroline 1by) for elevrådet samt hvilken elevrådsrepræsentant (Ida 2u), der tager plads i bestyrelsen, idet formanden ikke er fyldt 18 år. Cecilie stopper i bestyrelsen og formanden og de øvrige medlemmer takkede hende for hendes indsats gennem de sidste to år.
4. Lovpligtig undervisningsmiljøvurdering - resultat
Rektor gennemgik hovedpunkterne i UMV. Der var en fin debat efterfølgende, hvor der var enighed om, at den tegner et billede af, at eleverne er tilfredse med undervisningen, lærerne og de sociale relationer. Der efterlyses flere hyggekroge, sofaer og varme. Det kan der heldigvis gøres noget ved, og der er iværksat forskellige tiltag.
5. Budgetopfølgning 2023
Rektor gennemgik budgettet for 2023, som var til bestyrelsens tilfredshed.
6. Budget 2024
Rektor gennemgik budgettet for 2024, og bestyrelsen tog det til efterretning.
7. Strategi for Varde Gymnasium
Rektor havde kopieret den skrivelse, der var rundsendt til alle gymnasiets undervisere efter, at gymnasieledelsen havde været på strategi seminar. Der indbydes til en bred deltagelse blandt alle i strategiarbejdet, således at Varde Gymnasium også i fremtiden står stærkt i det lokale uddannelseslandskab.
8. Eventuelt
Der blev spurgt til, hvorvidt deltagelse i bestyrelsesmøder via Teams kunne være en mulighed. Det var der ikke stemning for i bestyrelsen.
Åbent Hus på Varde Gymnasium lørdag d. 20. januar 2024 kl. 10-12.
/JJ