Oversigt

Coronatest i foråret 2022 _

Coronatest på Varde Gymnasium

Fra på mandag d. 24. januar tilbyder vi på opfordring af Undervisningsministeriet selvtest på Varde Gymnasium to gange om ugen.
Fra vejledningen fra Undervisningsministeriet:
Målgruppen for udleveringen af vederlagsfri antigenselvtestkit er elever, kursister, deltagere og ansatte, der er omfattet af en opfordring til test.

Følgende personer er ikke omfattet af målgruppen

  • Personer med symptomer på COVID-19.
  • Personer som er nær kontakt til et smittet.
  • Personer som har været smittet inden for de seneste 12 uger.
  • Personer der som følge af sundhedsmæssige årsager ikke bør testes, fx ved tendens til næseblødning, sygdomme i næsesvælget eller skader i og omkring næseregionen.

Procedure for selvtest

  • Testen gennemføres siddende ved et bord.
  • Bordet rengøres, fx ved brug af en desinfektionsserviet.
  • Prøvesæt åbnes med rene hænder. Hånddesinfektion udføres på synligt rene og tørre hænder. Håndvask udføres, såfremt hænderne er synligt snavsede, fugtige eller våde.
  • Selvtesten gennemføres efter fabrikantens anvisning.
  • Efter aflæsning af testresultat bortskaffes prøvesæt i affaldspose, som anbringes i en til formålet egnet affaldsspand.
  • Bordet, hvor podningen er udført, rengøres igen.
  • Håndvask eller Hånddesinfektion udføres.

Instruktionsvideo på engelsk


Ved et positiv testsvar
Ved et positivt testsvar i en selvtest gennemført på skolen/institutionen, skal den smittede sendes i selvisolation og opfordres til hurtigst muligt at tage en PCR-test med henblik på at verificere det positive testsvar.

Om test og coronapas
Test gennemført som selvtest udløser ikke et gyldigt coronapas (i hverken Danmark eller EU), da resultatet af testen ikke skal indberettes.

Elever, kursister, deltagere og ansatte uden et gyldigt coronapas henvises derfor til det landsdækkende net af faste teststeder.

Spørgsmål til modellen for udlevering og gennemførelse af selvtest kan rettes til testrådgivningsenheden via Børne- og Undervisningsministeriets omstilling på telefon: 3392 5000 eller mail ttf@stukuvm.dk.