Projekt frivillig

Projekt Frivillig hjælper dig, der går på en ungdomsuddannelse, med at finde et frivilligt arbejde.

Som frivillig får du sjove oplevelser, du bliver udfordret og måske får du også nogle nye venner. Samtidig gør du en forskel for andre: For ungerne på fodboldholdet, for de gamle på plejehjemmet eller for dine klassekammerater, som vil på festival.

Når du er frivillig, lærer du en masse. Det kan du bruge, når du skal søge en praktikplads, et fritidsjob eller søge ind på en uddannelse. Projekt Frivillig vil gøre det nemmere for dig at fortælle, hvad du har lært som frivillig. Derfor giver vi dig et frivilligbevis, når du har været frivillig i mindst 20 timer.

Har du fået lyst til at blive frivillig? Så tjek vores jobbank eller følg os på Facebook, hvor vi løbende slår frivilligmuligheder op. Du kan også kontakte frivillighedsvejlederen, Daisy Nørtoft på Uddannelseskontoret, hvis du gerne vil have forslag til, hvor du kan blive frivillig

Indlæser Instagram billeder...