Åbent hus på Varde Gymnasium

Åbent hus på Varde Gymnasium lørdag d. 21. januar 2107

Lørdag den 21. januar er der åbent hus på Campus Varde fra 10 til 13. I den forbindelse åbner Varde Gymnasium dørene for dig, der kunne være interesseret i en studentereksamen eller HF-eksamen.

På åbent-hus-dagen byder elever og lærere dig velkommen i workshops,  som giver dig en smagsprøve på og et overblik over forskellige STX-studieretninger og HF-linier. Studievejlederne indbyder også til en uformel snak om fag, studieretninger, undervisning og fremtidsmuligheder. 

Macaque in the trees
Til åbent hus-arrangementet er der mulighed for at møde nuværende elever på studieretnings-workshops.

Rundvisning på skolen

Vi vil også gerne vise vores helt nye idrætshal. Få også en rundvisning i vores observatorium, laboratorier og vores musikus, som giver rammerne for en moderne og alsidig undervisning. 

På Varde Gymnasium får du gode år både for hjernen og for hjertet, men der skal også være lidt til ganen. På åbent-hus-dagen kan du kigge forbi Warwaths kaffebar, hvor festudvalget serverer kaffe, kage og sodavand.  

Vi holder åbent hus fra kl. 10 til 13. Du må meget gerne kigge forbi allerede kl. 10. Her giver vi en almen introduktion til HF-uddannelsen og studieretningerne i STX. 

Vi glæder os til at se dig!

PS. Du må meget gerne tage dine forældre med.

 

 

Indlæser Instagram billeder...