STX-brobygning - forløb for efterskoleelever

STX-brobygning - forløb for efterskoleelever

Hvis du kommer fra en efterskole, deltager du i et to- eller tredages forløb, hvor du har en række enkeltmoduler og halve moduler i en lang række af de fag, som er typiske for STX.

Eksempler på fag, du kan møde, kunne være matematik, samfundsfag, biologi, fysik, engelsk, andre fremmedsprog (spansk, tysk, italiensk), religion, psykologi, oldtidskundskab, historie, musik, dramatik, billedkunst og idræt i VG’s nye idrætshal.

Desuden vil du møde en af skolens elevambassadører og få et indblik i, hvad der foregår på skolen – også uden for undervisningen. Blandt andet får du mulighed for at deltage i en instagram-konkurrence med en lækker præmie.

Den første dag er der sørget for madpakken, da du får en madbillet til kantinen på Campus Varde. Til resten af brobygningsforløbet bedes du selv medbringe madpakke. Hvis du har idræt i skemaet, bedes du huske at medbringe indendørs idrætstøj, indendørs sko og håndklæde.

Velkommen på Varde Gymnasium

Indlæser Instagram billeder...