HF-brobygning – forløb for elever fra 10iCampus

HF-brobygning – forløb for elever fra 10iCampus

Hvis du kommer fra 10. klasse på 10iCampus kender du sikkert allerede lidt til Varde Gymnasium – i hvert fald vores Campus kantine! Men i løbet af ugen, hvor du er på VG, kommer du også til at stifte bekendtskab med en række af de fag, fagsamarbejder og arbejdsformer, som kendetegner HF.

Udgangspunktet for brobygningsforløbet er en kombination af enkeltfag og samarbejde mellem flere fag, som er obligatoriske på HF.

To af dagene vil du arbejde med de såkaldte fagpakker, der er et samarbejde mellem tre fag.I den naturvidenskabelige fagpakke vil du møde en kombinationen af fagene biologi, kemi og naturgeografi, og i kultur- og samfundsfagsgruppen vil du møde historie, religion og samfundsfag.

En tredje dag vil du stifte bekendtskab med nogle af de kunstneriske fag, der sammen med idræt er obligatoriske på HF. Det betyder, at du skal afprøve fagene musik og dramatik.

Endelig får du en række halve og hele moduler, hvor du møder nogle af de enkeltfag, der også kendetegner hf. Blandt andet skal du have dansk, engelsk og psykologi, men også idræt i Varde Gymnasiums  nye idrætshal.

Ud over fagene vil du møde en af skolens elevambassadører og få et indblik i, hvad der foregår på skolen – også uden for undervisningen. Blandt andet får du mulighed for at deltage i en instagram-konkurrence med en lækker præmie.

Den første dag er der sørget for madpakken, da du får en madbillet til kantinen på Campus. Til resten af brobygningsforløbet bedes du selv medbringe madpakke. Når du har idræt i skemaet, bedes du huske at medbringe indendørs idrætstøj, indendørs sko og håndklæde.

Velkommen på Varde Gymnasium

Indlæser Instagram billeder...