Kæmpe fest for gamle elever på Varde Gymnasium

Varde Gymnasium slår d. 28. oktober 2017 kl. 18.00 dørene op for et brag af en gensynsfest for alle vores gamle elever.
Det er lige meget, om du er HF- eller STX-student eller har 3, 10 eller 22 års jubilæum. Alle vores gamle elever er inviteret med til denne nye festtradition.

Vi dækker op til klassevis spisning i kantinen, fylder baren, rydder festsalen til en gang lanciers og sørger for et band, der kan fylde dansegulvet. I sørger for det gode humør, så vi alle kan få en forrygende festlig aften.

Prisen for alt dette er 200 kr. som betales ved bestilling af billetten. Sidste friste for køb af billet er d. 10. oktober kl. 22.00.

Køb billet

Har du lyst til en rundvisning på skolen for at se VGs nye idrætshal, musikhus eller alt det meget andet der er sket, siden du var hos os sidst? Fra kl. 17.00 vil nogle af dine gamle lærere være guider rundt på VG.

Vi glæder os til at se dig
Finn Olsen
Rektor
Varde Gymnasium

Indlæser Instagram billeder...